Om træning i HITK

 

I Hillerød Tennisklub gør vi alt for at du kan blive bedre til tennis ved at gå til træning.

Træningen er til spillere i alle aldre og på alle niveauer og vores mange dygtige trænere er både udfordrende, inspirerende og sørger ikke mindst for at det er sjovt at spille tennis!

Du kan få træning både udendørs på vores 11 grusbaner og indendørs i vores fantastiske tennishal med 6 baner.

Sommersæson starter primo maj og slutter medio september.

Vintersæson starter primo oktober og slutter ultimo april.

Træningen følger altid skolernes ferieperioder. Så er der skoleferie, er der også træningsfri.

 

Ungdom

 

Er du fyldt 6 år og kan li' at spille tennis, er du meget velkommen i Hillerød Tennisklub. Vi har hold som passer alle - fra begyndere til øvede i alle alderstrin.  

Ungdomsafdelingen rummer alle ungdomsspillere lige fra minitennis spillerne i alderen 6-12 år - og op til de ældste juniorspillere inden de overgår til seniortennis efter de har fyldt 18 år.

Ud over at sørge for god træning til alle flere gange om ugen, afholder vi forskellige arrangementer for at styrke både det sportslige og det sociale. Her kan nævnes udendørs og indendørs stævner, hygge-tennis-arrangementer, Junior-Sommerfest m.m.

 

Senior og familietennis

 

Hvis du spiller på 1. eller 2. holdet i klubben vil der være mulighed for at få træning to gange om ugen, hver tirsdag og torsdag.

 

For øvrige spillere arrangerer klubben drop-in flere gange om ugen. Fredag aften fra 18-20 og søndag morgen fra 7-9. Her er der mulighed for at få en blanding af træning og pointspil med øvrige spillere. Træning og pointspil arrangeres så man spiller på niveau – så tøv ikke med at møde op. Drop-in er for alle spillere og om fredagen kan du endda tage dine børn med, da der også er juniortrænere klar. Man betaler et mindre beløb pr. gang og kun for de gange man spiller.

 

Derudover vil der fra sommersæsonen 2018 også være mulighed for at få træning én gang om ugen som seniorspiller. Der kan dog være begrænsede muligheder afhængig af baner og trænerkapacitet.

 

PRIVAT TRÆNING

Privat træning i Hillerød tennisklub

Klubben tilstræber at tilbyde alle medlemmer- motionister, seniorer, elitespillere og juniorer – gode og varierede træningsmuligheder. I det omfang medlemmer har særønsker til privattimer tilbydes privattimer efter nedenstående retningslinjer.

Hvem må udføre privat træning i Hillerød tennisklub?
Træneren skal være tilknyttet klubben enten ved at være fastansat træner eller timetræner.

Følgende trænere er godkendt til at udføre privattræning i Hillerød tennis & padelklub:

Joachim Bengtsson            jb@hitk.dk

Christian Skov                    csk@hitk.dk

Darko Visic                         Kontakt Christian Skov for kontaktoplysninger

Philip Scheuer-Larsen        Kontakt Christian Skov for kontaktoplysninger

 

Regler for privat træning:

Alle som ønsker privattræning på Hitks anlæg skal være medlem af Hillerød tennisklub

Medlemmet er ansvarlig for banebooking enten ved at benytte klippekort, chancekort eller faste banetimer. Har medlemmet ikke klippekort, chancekort eller en fast banetime, skal banen betales efter gældende regler og takster via halbooking.

Det er ikke tilladt for klubbens trænere at booke baner til privattræning.  

Førsteholdspillere har jf. retningslinjerne fri adgang til banebooking.

Medlemmet aflønner direkte til træneren.

Privattrænerne er selv ansvarlige for overholdelse af gældende regler i relation til Skat.

 

Det er kun tilladt at give privatlektioner udenfor de normale tidspunkter for junior træning (kl. 15-19 på hverdage).

 

Sanktioner hvis regler ikke overholdes:

Overtrædes de gældende regler, vil privattræneren først modtage en advarsel.

Anden gang vil privattræneren miste sin tilladelse at give private tennislektioner på klubbens anlæg.

 

Tilmelding

 

For tilmelding og yderligere oplysninger kontakt Joachim Bengtsson  (jb@hitk.dk) for elite eller Christian Skov (csk@hitk.dk) for tennisskole og motionister. 

For at kunne udarbejde træningsplanen for den kommende sæson, vil du som juniorspiller to gange om året - primo februar og primo august - blive bedt om at tage stilling til hvor mange gange om ugen de ønsker at træne den kommende sæson. Derefter vil træningsplanen blive udarbejdet af og sendt ud senest 4 uger efter, dvs. primo marts og primo september.