Klubtilbud om fysisk træning

9. oktober 2019 13:28 , af Daniel Mølgaard Nielsen

Kære medlemmer.

Vi har i Hillerød tennisklub mulighed for at indgå et samarbejde med Seitner fysioterapi, som arbejder målrettet med tennisrelateret styrke og konditionstræning. Muligheden gælder alle klubbens medlemmer uanset alder og fysisk udgangspunkt.

Træningen koster kr. 50 pr. time og kan købes som 8 ugers forløb startende mandag d. 21 oktober og slutter onsdag d. 18 december. Det er ikke muligt at købe enkelttimer eller skifte mellem tiderne i forløbet, dog er det muligt at deltage flere timer om ugen.

Timerne er placeret mandag og onsdag på nedenstående tider. For at et hold oprettes, skal der være minimum 9 deltagere tilmeldt pr. time.

Er du interesseret i denne mulighed, bedes du sende en mail til post@hitk.dk og oplyse hvilke tider du er interesseret i. Tilmeldingsfristen er onsdag d. 16 oktober. Besked om oprettelse af hold sker fredag d. 18 oktober hvorefter der på vil blive lagt betalingsoplysninger ud under fanen banebooking på klubbens hjemmeside.

 

Tider til fysisk træning:

Mandag 18-19

Mandag 19-20

Onsdag 17:30-18:30

Onsdag 18:30-19:30

 

Vi håber på at rigtig mange medlemmer tilmelder sig, da det er en god mulighed for at få lidt ekstra procenter på tennisbanen :-)